Er du en empatisk taber - ligesom mig?
Du synes måske det er lidt voldsomt at kalde mig selv en taber, ikk?
I lige præcis DENNE sammenhæng - er jeg en kæmpe taber, og jeg har lært at elske det - at se det som en gave - det er ligefrem blevet mit super power!
Og årsagen til at jeg skriver om det er; at sandsynligheden for at du i denne sammenhæng også er en taber - er ret stor.
Lets get to it!
Aller først; hvor meget & hvordan betaler din krop i 2023 for at kunne hænge med i det hurtige tempo og de høje krav?
Kender du til irriterende, frustrerende - måske bekymrende - såkaldte - symptomer i din krop, du godt kunne tænke dig at undvære?
Lever du med smerter eller fysisk ubehag i kroppen der bare ikke vil forsvinde? Eller du troede måske, at du havde kommet af med dem - men så dukker de for helvede op et nyt sted i kroppen? Spændinger som ikke slipper selv om du nu har betalt i dyre domme for, at dygtige fagpersoner skal fjerne dem?
Lever du i en konstant travlhed? Uro & tanker som ikke stopper - som aldrig holder kæft? En indre pres som kan være svært at sætte ord på - men så ubehageligt og leve i og med?
Eller lever du med det vi har aller sværest ved at adressere i vores effektive samfund? Havner dine symptomer i den - såkaldte - psykiske kasse? En rigtig lorte kasse i vores rationelle sundhedskonstruktion. Du burde jo egentlig bare være i stand til at tage dig sammen - ikke?
Du lever i en verden hvor rigtig mange symptomer og ubehag i “krop og psyke” er i kraftig vækst.
Det er normaltilstand.
Med andre ord; vi kunne have haft det meget bedre!
Nåh - tilbage til mig som empatisk taber - og hvilken betydning det også kan have for dig.
Min egen krop sagde pludselig stop!
Det vil sige den sagde; STOP FOR HELVEDE*€%/#/%&(#€/=/#€!!!!
Og jeg som havde levet så korrekt? Dygtig fagperson med styr på mit shit - eller?
Nu, efter en længere pauselignende tilstand i mit liv - er min konklusion meget enkel; jeg har rovdriftet mit eget design x 1000!
Min krop var udmattet!
Færdig!
Kaput!
Det var ikke plads til flere små signaler som; måske skal kan du prøve at gå lidt til venstre, eller; måske kunne du også evt gå lidt længere fremad.
Nej, den sagde: HOLD KÆFT OG LYT!
NU!
Og hvis jeg nu havde en fornemmelse af, at det bare var mig der oplevede denne situation - at jeg er et enkelt tilfælde i et ellers meget vel balanceret samfund - så var det jo ikke rigtig noget at skrive om, så var det jo bare min egen lille historie, ubetydelig i den store sammenhæng.
Det er dog ikke tilfældet!
Rovdriften og dens symptomer er OVERALT! Skjult i såkaldte “normale” 2023 tilstande.
Sådan skal det jo bare være at leve ikke? Holde ud? Klemme balderne sammen? Krydse fingrene og håber det holder? At det på magisk vis er bedre i morgen?
Vi betaler alle sammen noget for denne “normale rovdrift" - men nogen af os betaler dog meget mere!
Er du en af dem?
Lad os så sætte fokus på dig som er den empatiske taber
For at gøre det lidt mere tydeligt hvorfor jeg mener din empatiske krop betaler ekstra meget - er det vigtigt at ridse op en vigtig forståelse af vores krops design:
Som et raffineret high tech device - er din krop designet til at modtage og processere enorme mængder information. Forestil dig at din krop bombarderes med 11 millioner bits pr sekund - tilsvarende næsten 1.5 megabyte i tech sprog hvert sekund - med andre ord; bare rigtig meget information.
Dette kropsdesign og denne evne til ‘fast pace kommunikation' er grundlæggende afgørende for, at din sundhed kan opretholdes (og heldigvis foregår det primært udenfor din egen bevidsthed, ellers ville du da have haft det mere travlt end du allerede har!)
Udfordringerne opstår når dette intelligente kommunikative kropsdesign skal opretholdes i “2023 kroppen”; som kan beskrives som stagneret, anspændt og betændt - kombineret med at din krop bliver tilbudt et samfund som kan beskrives som et accelererede godstog - et hurtigt løbende “info overload” samfund.
3G - 4G - 5G - hvornår kommer 6G - lad os bombarderes MERE & HURTIGERE - for det går jo så godt! Ikke sandt?
OG
En anden afgørende komponent i forståelsen af din krops design - og som sjælden tages med i regnskabet når kroppen skal “fikses” af “systemet” er at;
Vi mennesker grundlæggende er designet meget forskelligt.
Hvilket i sig selv har været - og er afgørende
- så menneskeheden kan favne så mange forskellige opgaver som muligt, så effektivt som muligt. Helt enkelt for at sikre vores overlevelse!
Hvor ligger du i det sensoriske spektrum?
En måde at beskrive dette på er at vi befinder os alle sammen i et form for spektrum - hvor dem der ligger i den ene ende af spekteret er dem der er designet i en krop som er mere “grovtunet” (AKA: ikke så påvirkelig af omgivelser og overstimuli, god til at presse på og holde ud, men ikke den bedste til at fin-navigere).
Mens dem der ligger i den anden ende af spekteret er dem der er designet enormt “fintunet” (AKA: eminente til navigation og fin justeringer i forhold til omgivelser, og dermed også mindre optimalt designet til overstimuli og bare at holde ud!)
- og uden at hænge os for meget op i kasser og definitioner; vil mange der havner i den “fintunede kasse” også havne i den “høj empatiske” kasse. God til at fornemme sine omgivelser - tage ind og processere andre mennesker og situationer.
Dette er selvfølgelig IKKE en god og en dårlig ende af spekteret - det er et intelligent sammensat spektrum - så menneskerasen har den bedste mulighed for overlevelse!
Udfordringen i praksis er dog i det samfund du lever i, at hvilken ende af spekteret du befinder dig i, er afgørende for hvilke behov din krop har. Hvilke forudsætninger den har brug for - for at kunne fungere optimalt i din hverdag.
- og hvis du ikke giver kroppen de forudsetninger den har brug for? Ja så "betaler" du mest sandsynlig en "pris" for det.
Så lad mig gentage mig selv fra starten af denne blog post; hvordan "betaler" din krop - og ikke mindst; er det noget du er interesseret i at lave om på?
Et afgørende spørgsmål fra mig til dig i denne sammenhæng er også; det samfund vi anser som normalt i 2023 - værdisætter vi begge ender af spekteret på sammen niveau?
Er det grovtunede og fintunede design respekteret ens? Forstået ens?
Eller bliver vi alle forsøgt proppet ned i kassen; bare kør med i hamsterhjulet og håbe det holder?
Ikke så meget pjat!
Lad os være rationelle og se kroppen som en maskine som bare kan køre derudaf uden fornemmelse for hvordan det egentlig går! Ikke lad “emotionerne” tage overhånd!
For vi har jo et sundhedsvæsen der kan fikse dig hvis du krakker! Ikk? Eller?
Lad mig opsummere
Jeg kunne blive ved med at skrive side op og side ned om dette tema - da det er noget jeg på egen krop har været meget konfronteret med i mit liv og brænder for at formidle videre
MEN; for nu at runde denne “rant” af - så er min hovedpointe denne:
uanset om din krop er “fin- eller grovtunet”, er det din opgave at navigere i dit liv efter hvad lige præcis din krop har brug for, for at kunne levere på dit bedste.
Udfordringen er dog at denne form for navigation ikke er noget vi har værdisat særlig højt i forståelsen af kroppen (i praksis) og slet ikke noget vi bliver trænet til at optimere.
MEN; til dig som oplever at du lever i en krop som “betaler” - blandt andet for at være her med et “fintunet” design - er mit absolut vigtigste budskab i denne sammenhængs selvfølgelig;
DU har fantastiske muligheder til at betale meget mindre i din krop, og se den som din absolut vigtigste medspiller i dit liv!
Det er faktisk kun dig selv, som sidder i den position; at lave om på den situation du er i lige nu.
Ikke dermed sagt du ikke har brug for rigtig gode hjælpere - men DU er altid den vigtigste faktor og spiller altid hovedrollen i at ændre hvor store omkostninger du har i din krop.
Du sidder med “joysticken” - altid.
Vi lever i en tid hvor det aldrig har været vigtigere at tage lederskab over egen krop - og det bliver endnu vigtigere fremadrettet!
Spørgsmålet er bare; tager du det?
----------------------------------
Ønsker du min hjælp?
Mine eksklusive LEAD forløb hjælper dig tilbage i førersædet, så du kan have fuldt fokus på det du brænder for - uden at gå på kompromis med din krop
LÆS MERE OM MINE 1:1 LEAD FORLØB HER